Left ventricular assist device (LVAD)

En left ventricular assist device (LVAD), også kendt som en venstre ventrikulær hjælpemotor, er et medicinsk implantat, der bruges til at støtte hjerte-kar-funktionen hos personer med alvorlig hjertesvigt. Det er en sofistikeret enhed, der kan forbedre livskvaliteten og øge overlevelsesraten for patienter, der venter på en hjertetransplantation eller som ikke er egnede til en transplantation.

Funktion og design

LVAD fungerer som et mekanisk hjerte ved at tage over for den venstre ventrikel – hjertets primære pumpekammer – og hjælpe med at pumpe blod ud i kroppen. Enheden består af et pumpeaggregat, der er placeret uden for kroppen, og et implantat, der er forbundet til hjertet via en kirurgisk procedure.

Pumpeaggregatet består af en motor, en energikilde og kontrolelektronik. Det betjenes af batterier eller en ekstern strømforsyning og leverer en kontinuerlig strøm af blod til kroppen. Implantatet består af en indgangsslange, der er forbundet til venstre ventrikel og en udløbsslange, der fører blodet til enten aorta eller lungearterien, afhængigt af modellen af LVAD.

LVAD kan være enten en pulsatile eller en kontinuerlig-flow-enhed. Pulsatile enheder efterligner hjertets naturlige pumpefunktion ved at skabe en seriel strøm af blodgennemstrømning, mens kontinuerlig-flow-enheder kontinuerligt leverer blod til kroppen uden nogen tydelig pulsation.

Indikationer og kontraindikationer

LVAD er indiceret til patienter med svær hjertesvigt, der ikke responderer tilstrækkeligt på medicinsk behandling. Dette kan omfatte patienter med end-stage hjertesvigt, hvor hjertemusklen er så svækket, at den ikke kan pumpe blod effektivt nok til at opretholde normal kropsfunktion. LVAD kan også anvendes som midlertidig hjælpeapparat til patienter ventende på en hjertetransplantation.

Ikke alle patienter er egnede til at modtage LVAD. Kontraindikationer kan omfatte alvorlige infektioner, aktiv malign sygdom, nedsat lever- eller nyrefunktion, ukontrolleret blødningstendens, nutidig alvorlig lungesygdom og psykologiske eller sociale faktorer, der kan påvirke patientens evne til at samarbejde om efterbehandling.

Fordele og komplikationer

LVAD kan give en række fordele for patienter med alvorlig hjertesvigt. Det kan fremskynde rehabilitering, forbedre nyrefunktionen, reducere hjerte-relaterede symptomer som åndenød og træthed, og øge overlevelsesraten. En velvalgt LVAD kan også give patienten mulighed for at komme hjem og leve et mere aktivt liv, frem for at tilbringe lang tid på hospitalet i venten på en hjertetransplantation.

Der er dog også potentielle komplikationer ved LVAD-implantation, herunder blodpropper, infektioner, hjertebanken, blødning, organsvigt og tekniske problemer med enheden. Livslang medicinsk overvågning og efterbehandling er nødvendig for at minimere risikoen for komplikationer og maksimere fordelene ved LVAD.

Konklusion

Left ventricular assist device (LVAD) er en avanceret medicinsk enhed, der bruges til at støtte hjerte-kar-funktionen hos patienter med alvorlig hjertesvigt. Det kan være en livreddende og livsforbedrende behandling for de rigtige patienter. En grundig vurdering af patientens egnethed og nøje opfølgning er afgørende for at opnå de bedste resultater med LVAD-behandling.

Andre populære artikler: Cough Clinic – Gennemgang • Critical Care – Forhold, der behandles • Pimozide (Oral Route) – Bivirkninger • Anafylaksi: Førstehjælp ved alvorlige allergiske reaktioner • Bentoquatam (Topical Route) – Korrekt brug • Adenomyosis – Diagnose • Introduktion • Forholdsregler ved brug af methylphenidate (transdermal administration) • Oxymorphone (Orale Rute) Bivirkninger • Eye floaters – Diagnose og behandling • Hvordan fungerer nyrerne? • Urticaria – Symptomer og årsager • HSG test for kvindelig infertilitet • Fluticason og salmeterol (inhalationsvej) – Forholdsregler • New studies of renal masses may assist in patient counseling • Glyburide (Oral Route) Korrekt brug • Tendinitis rotuliana – Diagnose og behandling • Hvad er Agrandamiento de la próstata? • Shaken baby syndrom • Carpal tunnel anatomi