Hoarding disorder – Diagnose og behandling

Hoarding disorder, også kendt som samlermani, er en psykisk lidelse, hvor en person oplever svær besvær med at slippe af med genstande og samler og opbevarer ting i et omfang, der går ud over det normale. Hoarding disorder kan have alvorlige konsekvenser for individets livskvalitet, sikkerhed og sociale funktioner. I denne artikel vil vi udforske diagnosen og behandlingen af denne lidelse og diskutere, hvilken hjælp der er til rådighed for mennesker, der lider af hoarding disorder.

Diagnose af Hoarding Disorder

For at blive diagnosticeret med hoarding disorder skal en person opfylde visse kriterier, som er fastlagt i diagnosticeringsmanualen Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) udgivet af American Psychiatric Association. Disse kriterier inkluderer:

Vedvarende og svær besvær med at skille sig af med genstande, uanset deres faktiske værdi.
Overdreven ansamling af genstande, der fylder og overbelaster det hjemlige miljø.
Begrænset evne til at kassere genstande på grund af frygt for at miste vigtig information eller for at fortryde.
Lidelsen forårsager betydelig indskrænkning i social, arbejdsmæssig eller anden vigtig funktion.

Diagnosen kræver også, at symptomerne ikke skyldes en anden medicinsk eller psykisk lidelse såsom demens eller obsessiv-kompulsiv lidelse. En professionel sundhedsperson bør foretage en omhyggelig vurdering og evaluering af symptomerne for at stille en korrekt diagnose.

Behandling af Hoarding Disorder

Behandlingen af hoarding disorder kan være kompleks og kræver ofte en tværfaglig tilgang med deltagelse af forskellige fagfolk såsom psykologer, psykiatere og socialarbejdere. Målet med behandlingen er at hjælpe personen med at reducere besvær med at slippe af med genstande, forbedre funktionsevnen og øge livskvaliteten.

Terapi

En af de mest anvendte former for terapi til hoarding disorder er kognitiv adfærdsterapi (KAT). KAT sigter mod at ændre de tanker og adfærdsmønstre, der ligger til grund for hoarding-symptomerne. Terapeuten arbejder med personen for at udforske og udfordre de overbevisninger og følelser, der opretholder hoarding-adfærden. KAT kan også inkludere træning i beslutningstagning, organiseringsfærdigheder og stresshåndtering.

En anden terapiform, der kan være nyttig, er motiverende samtaleterapi. Denne terapiform fokuserer på at styrke personens motivation og tro på deres evner til at ændre adfærd. Gennem samtaler og refleksioner hjælper terapeuten personen med at genopdage deres indre ressourcer og arbejde hen imod positive forandringer.

Medicin

I nogle tilfælde kan medicin være en del af behandlingen af hoarding disorder. Antidepressiva, såsom selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIer), kan anvendes som supplement til terapi for at hjælpe med at reducere angst og obsessive tanker, der er forbundet med hoarding. Medicinsk behandling bør altid ordineres og overvåges af en kvalificeret læge.

Hjælp til Hoarders

Mennesker, der lider af hoarding disorder, kan have brug for støtte og hjælp til at håndtere deres tilstand. Der er flere ressourcer og organisationer, der tilbyder hjælp til hoarders og deres pårørende:

Hoarders Anonymous

Hoarders Anonymous er en selvhjælpsgruppe, der tilbyder et støttende miljø, hvor hoarders kan mødes og dele deres erfaringer og udfordringer. Gruppen tilbyder også værktøjer og teknikker til at håndtere hoarding adfærd.

Terapeutisk rådgivning

En terapeut, der specialiserer sig i hoarding disorder, kan hjælpe hoarders med at forstå og tackle deres følelser og adfærd. Terapeutisk rådgivning kan give en tryg og fortrolig ramme for at udforske de underliggende årsager til hoarding og arbejde mod positive forandringer.

Professionel organiseringstjeneste

At hyre et professionelt organiseringsteam kan være en hjælpsom løsning for hoarders, der kæmper med at organisere og rydde op i deres hjem. Disse fagfolk kan tilbyde praktisk hjælp og vejledning i organisering samt skabe struktur og rutiner, der kan bidrage til at reducere hoarding adfærd.

Afsluttende tanker

Hoarding disorder er en kompleks og konsekvensfuld lidelse, der kræver professionel hjælp og støtte. Ved at indse og acceptere problemet kan hoarders tage de første skridt mod at opnå forbedring og forandring. Behandlingstilgange som terapi og medicin kan bidrage til at reducere hoarding adfærd og forbedre livskvaliteten. Hvis du eller en person, du kender, lider af hoarding disorder, skal du søge hjælp fra en kvalificeret sundhedsperson, der kan tilbyde passende behandlingsmuligheder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er hoarding disorder, og hvordan diagnosticeres det?

Hoarding disorder er en psykisk lidelse karakteriseret ved en vedvarende svært ved at kassere eller frasortere ting, uanset deres faktiske værdi. For at diagnosticere hoarding disorder skal personen opfylde visse kriterier, herunder vedvarende problemer med at kassere genstande, ekstrem akkumulering af ting, besvær med at organisere dem og betydelig indskrænkelse af daglige aktiviteter på grund af optagetheden af genstande.

Hvad er de mulige årsager til hoarding disorder?

Årsagerne til hoarding disorder er komplekse og kan omfatte genetiske og arvelige faktorer, tidlige traumer eller tab, problemer med hjernefunktion og opmærksomhed, samt psykologiske faktorer som angst og tvangstanker.

Hvad er nogle af de ændringer, der kan opstå i en persons liv på grund af hoarding disorder?

Hoarding disorder kan have betydelige konsekvenser for en persons liv, herunder øget risiko for brand og indbrud, forringelse af helbredet på grund af dårlig hygiejne eller skadedyr, isolation og social isolering, problemer med at fungere i daglige aktiviteter og øgede psykiske og følelsesmæssige belastninger.

Hvilke behandlingsmuligheder er tilgængelige for hoarding disorder?

Der er forskellige behandlingsmuligheder for hoarding disorder, herunder terapi (f.eks. kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi), medicin (f.eks. selektive serotonin genoptagelseshæmmere) og støttegrupper. En kombination af disse tilgange kan være mest effektiv.

Hvad er formålet med kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af hoarding disorder?

Formålet med kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af hoarding disorder er at hjælpe en person med at ændre deres tanker og opførsel i forhold til at holde og akkumulere ting. Terapien fokuserer på at identificere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og erstatte dem med mere konstruktive og adaptive strategier.

Hvad sker der under eksponeringsterapi i behandlingen af hoarding disorder?

Under eksponeringsterapi udsættes en person gradvist for situationer, der udløser deres behov for at akkumulere eller bevare ting. Dette kan hjælpe personen med at overvinde deres angst og uvilje mod at kassere genstande og lære mere hensigtsmæssige måder at håndtere deres bekymringer på.

Hvordan kan selektive serotonin genoptagelseshæmmere hjælpe med at behandle hoarding disorder?

Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIer) er en type medicin, der kan hjælpe med at regulere niveauerne af serotonin i hjernen. Disse lægemidler kan reducere angst og tvangstanker, der er forbundet med hoarding disorder og forbedre en persons evne til at tage beslutninger om kassering af genstande.

Kan hoarding disorder helbredes fuldstændigt?

Hoarding disorder kan behandles og symptomerne kan lindres betydeligt, men der er ingen kendt kur eller helbredelse for lidelsen. Vedvarende indsats og støtte kan være nødvendig for at opretholde sundere adfærds- og tankevaner over tid.

Kan hoarding disorder have indvirkning på en persons familie eller pårørende?

Ja, hoarding disorder kan have en betydelig indvirkning på en persons familie eller pårørende. Det kan føre til konflikter, kommunikationsproblemer, økonomiske byrder og belastninger på relationer. Familiemedlemmer kan også blive bekymrede for den hoardende persons sikkerhed og trivsel.

Er der nogen organisationer eller supportgrupper, der kan hjælpe personer med hoarding disorder?

Ja, der er organisationer og supportgrupper, der er specialiserede i at hjælpe personer med hoarding disorder. De kan tilbyde støtte, information, ressourcer og mulighed for at dele erfaringer med andre, der står over for lignende udfordringer. Nogle eksempler på organisationer inkluderer OCD Foreningen Danmark og Ryds Hoarders.

Andre populære artikler: Krista A. Goulding, M.D., M.P.H. – Læger og Medicinsk Personale • Atrioventrikulær nodal reentry takykardi (AVNRT) – Oversigt • Gastrisk bypass-associeret AUD • Hypnose: En grundig undersøgelse af dens virkning og anvendelse • 急救箱：救命的物资 – 妙佑医疗国际 • The Alcoholic Liver Disease/Nonalcoholic Fatty Liver Disease Index (ANI) • Rory L. Smoot, M.D. – Læger og Medicinsk Personale • Undigested food in stool: Hvad betyder det? • Cancer i nyrerne – Symptomer og årsager • Empagliflozin og Linagliptin (Oral Route) – Forholdsregler • Migræne – Læger og speciallæger • Henry D. Clarke, M.D. – Læger og Medarbejdere • Skizofreni – Læger og afdelinger • Clindamycin (oral indtagelse) bivirkninger • الأطباء والفريق الطبي (مايو كلينك) • Charter House om os • Lung Cancer Discussions | Mayo Clinic Connect • Mundhulekræft – Symptomer og årsager • Vincristine (Intravenøs Rute) Bivirkninger • Guide: Sådan får du din baby til at sove igennem natten