Heart failure with preserved ejection fraction (HFpEF)

Heart failure with preserved ejection fraction (HFpEF), også kendt som heart failure with preserved systolic function, er en type hjertesvigt, der kendetegnes ved bevaret pumpekraft i hjertet, men med nedsat evne til at udfylde kamrene med blod under diastolen (fyldningsfasen).

Mens diastolisk dysfunktion traditionelt har været betragtet som den primære årsag til HFpEF, er det vigtigt at forstå, at denne tilstand er mere kompleks end blot en diastolisk dysfunktion. Det involverer mange forskellige patofysiologiske mekanismer og påvirker hjertekamrene og blodkarrene på forskellige måder.

Preserved ejection fraction og dens betydning

HFpEF er karakteriseret ved en bevaret ejektionsfraktion, som er et mål for, hvor stor en procentdel af blodet i hjertet, der bliver pumpet ud med hver hjerteslag. I modsætning til hjertesvigt med nedsat ejektionsfraktion (HFREF), hvor pumpekraften er nedsat, er det vigtigt at erkende, at HFpEF-patienter stadig har en normal eller nær-normal ejektionsfraktion.

Den bevarede ejektionsfraktion er dog ikke ensbetydende med normale hjertefunktion. Hos patienter med HFpEF observeres der typisk en række strukturelle og funktionelle ændringer i hjertet, herunder fortykkelse af hjertemusklen (ventrikelvæggen), stivhed i hjertemusklen og øget tryk i kamrene under fyldningsfasen.

Patofysiologi af HFpEF

Patofysiologien af HFpEF er stadig ikke fuldt forstået, men der er flere mekanismer, der spiller en rolle i udviklingen og forværringen af tilstanden. Disse mekanismer omfatter inflammation, endotel dysfunktion, neurohormonal aktivering og forstyrrelser i calciumbalancen i hjertecellerne.

Inflammation er blevet identificeret som en vigtig faktor i udviklingen af HFpEF. Inflammatoriske processer kan føre til stivhed og fibrose (arvæv) i hjertemusklen samt en forværring af diastolisk dysfunktion. Endotel dysfunktion, der påvirker blodkarrenes evne til at slappe af og udvide, kan også bidrage til hypertension og øget tryk i kamrene under fyldningsfasen.

Neurohormonal aktivering, herunder aktivering af det sympatiske nervesystem og det renin-angiotensin-aldosteron-system, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af HFpEF. Disse aktiveringsmekanismer kan føre til blodkarretæthed, væskeophobning og øget belastning på hjertet.

Forstyrrelser i calciumbalancen i hjertecellerne kan også bidrage til udviklingen af hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion. Calcium er afgørende for hjertemusklens sammentrækning og afslapning, og hvis balance forstyrres, kan det resultere i en nedsat evne til at udfylde kamrene med blod under diastolen.

Behandling og prognose

Behandlingen af HFpEF er stadig en udfordring, da der ikke findes nogen specifik terapi, der er bevisligt effektiv. Ved at adressere de underliggende mekanismer og risikofaktorer, der bidrager til udviklingen og forværringen af HFpEF, kan man imidlertid forbedre patientens symptomer og livskvalitet.

En vigtig del af behandlingen er at kontrollere de underliggende risikofaktorer, herunder hypertension, diabetes, fedme og nyreproblemer. Livsstilsændringer som vægttab, diætændringer og øget motion kan også have en positiv effekt på tilstanden.

Desuden kan forskellige lægemidler, såsom diuretika, ACE-hæmmere, betablokkere og aldosteronantagonister, anvendes til at håndtere symptomer som væskeophobning og hypertension. Ingen af disse lægemidler har imidlertid vist sig at forbedre overlevelsesrate hos HFpEF-patienter.

Konklusion

Heart failure with preserved ejection fraction (HFpEF) er mere end bare diastolisk dysfunktion. Denne tilstand involverer komplekse patofysiologiske mekanismer, der påvirker hjertekamrene og blodkarrene på forskellige måder. Mens diastolisk dysfunktion spiller en vigtig rolle, er det vigtigt at anerkende, at HFpEF er mere end dette. En bedre forståelse af de underliggende mekanismer og udviklingen af effektive behandlinger er afgørende for at forbedre prognosen for patienter med denne tilstand.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er hjertesvigt med bevaret udstødningsfraktion (HFpEF)?

Hjertesvigt med bevaret udstødningsfraktion (HFpEF) er en form for hjertesvigt, hvor hjertet ikke fungerer korrekt og har problemer med at pumpe tilstrækkeligt med blod ud i kroppen. Ved HFpEF er hjertets evne til at udstøde blod bevaret, men det er stadig ineffektivt i at levere nok blod til resten af kroppen. Det kan være forårsaget af forskellige faktorer, som f.eks. alderdom, hypertension, diabetes og hjerteklappelidelser.

Hvad er forskellen mellem HFpEF og diastolisk dysfunktion?

Diastolisk dysfunktion er en type hjertesygdom, hvor hjertet har svært ved at slappe af og udfylde sig med tilstrækkeligt blod i diastolen, den afslappede fase af hjertecyklussen. HFpEF er mere omfattende end diastolisk dysfunktion, da det også involverer andre mekanismer, der bidrager til hjertesvigt, såsom ventrikulær stivhed og inflammatoriske processer. Selvom diastolisk dysfunktion kan være en af de underliggende årsager til HFpEF, er det ikke den eneste faktor, der er involveret.

Hvad er den prævalens af HFpEF?

Prævalensen af HFpEF varierer afhængigt af studier og populationer, men det anslås, at omkring halvdelen af patienter med hjertesvigt har HFpEF. Prævalensen stiger med alderen og er mere almindelig hos ældre patienter, især kvinder. Da HFpEF kan være underdiagnosticeret og undertreated, kan den faktiske prævalens være endnu højere.

Hvilke symptomer kan være forbundet med HFpEF?

Symptomerne forbundet med HFpEF kan omfatte åndenød, især under fysisk aktivitet eller om natten, træthed, hævede ankler og ben, nedsat fysisk ydeevne, hyppig vandladning om natten og en generel følelse af svaghed. Disse symptomer kan variere i sværhedsgrad og påvirker i høj grad patienternes livskvalitet.

Hvordan diagnosticeres HFpEF?

Diagnosen HFpEF stilles ved hjælp af en kombination af medicinsk historie, fysisk undersøgelse, laboratorieprøver, elektrokardiogram (EKG) og billedundersøgelser såsom ekkokardiografi og hjertekateterisering. Det er vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne ved at udføre de nødvendige undersøgelser og evaluere hjertets struktur og funktion.

Hvordan behandles HFpEF?

Behandlingen af HFpEF sigter mod at lindre symptomer, forbedre livskvaliteten og forhindre forværring af tilstanden. Den omfatter livsstilsændringer såsom vægtkontrol, regelmæssig motion, begrænsning af saltindtag og undgåelse af alkohol og rygning. Lægemidler såsom diuretika, betablokkere, ACE-hæmmere og mineralokortikoidreceptorantagonister kan også anvendes til behandling af symptomer og reduktion af komplikationer. I nogle tilfælde kan kirurgiske indgreb som koronar bypass-kirurgi eller hjertetransplantation være nødvendige.

Hvad er prognosen for patienter med HFpEF?

Prognosen for patienter med HFpEF varierer, men det kan være alvorligt og medføre betydelig dødelighed og hospitalsindlæggelse. Forekomsten af tilbagefald og komplikationer er også høj. Tidlig diagnose, optimal behandling og livsstilsændringer kan bidrage til at forbedre prognosen og mindske risikoen for komplikationer.

Er der nogen risikofaktorer, der øger sandsynligheden for at udvikle HFpEF?

Ja, der er flere risikofaktorer, der kan øge sandsynligheden for at udvikle HFpEF. Disse omfatter ældre alder, kvindelig køn, hypertension, diabetes, metabolisk syndrom, fedme, iskæmisk hjertesygdom, nyresygdom og obstruktiv søvnapnø. Identifikation og styring af disse risikofaktorer kan hjælpe med at reducere risikoen for at udvikle eller forværre HFpEF.

Er der nogen kendte komplikationer ved HFpEF?

Ja, der er flere komplikationer, der kan opstå som følge af HFpEF. Disse omfatter hjertesvigtens progression, hyppige hospitalsindlæggelser, øget risiko for blodpropper, arytmier, lungeødem, hjerteanfald og nedsat livskvalitet. Behandling og kontrol af tilstanden er vigtig for at minimere risikoen for disse komplikationer.

Kan HFpEF forebygges?

Forebyggelse af HFpEF kan være mulig ved at tage skridt til at reducere risikofaktorer, der er forbundet med udviklingen af tilstanden, såsom hypertension, diabetes, metabolisk syndrom og overvægt. Vedligeholdelse af en sund livsstil, regelmæssig motion, afbalanceret kost og kontrol af eksisterende sygdomme kan alle bidrage til at mindske risikoen for at udvikle eller forværre HFpEF.

Andre populære artikler: Araña viuda negra • Bismuth Subsalicylat (Oral Route) – Korrekt brug • Levonorgestrel, Ethinyl Estradiol og Ferrous Bisglycinate (oral vej) Beskrivelse og Varemærker • Chloramphenicol øjendråber – Brug og vejledning • Truncus arteriosus – Symptomer og årsager • Terbinafine (Oral Route) – Forholdsregler og udslætsrisiko • Diaphragma – Alt, du behøver at vide om dette form for prævention • Ugur T. Sener, M.D. – Læger og medicinsk personale • Anterior vaginal prolaps (cystocele) – Diagnose og behandling • Methylphenidat (oral indgift) Bivirkninger • Søvn hjælpemidler: Kan antihistaminer hjælpe mig med at sove? • Alirocumab (subkutan rute) – Rigtig brug • Vitamin D og relaterede forbindelser (oralt indtag, parenteral indgift) • Sitagliptin (Oral Route) • Herpes symptomer, test siger nej? • Polymyositis – Symptomer og årsager • Aneurisme i hjernen – Diagnose og behandling • Pramlintide (Subkutan rute) Bivirkninger • Cervikal spondylose – Diagnose • فيديو: تمرين التخطي (مايو كلينك)