Varicella Virus Vaccine, Live (Intramuscular Route, Subcutaneous Route) Forholdsregler
Varicella-virusvaccinen, også kendt som kyllingepokkervaccinen, er en levende vaccine, der bruges til at beskytte mod varicella-zoster-virus, som forårsager kyllingepokker. Den administreres typisk via intramuskulær eller subkutan rute. Mens vaccinen er sikker og effektiv, er der visse forholdsregler, der skal tages i betragtning før administration.
Graviditet og amning
Gravide kvinder bør undgå at få vaccinen, da der er en teoretisk risiko for fosteret. Det anbefales at vente med at blive gravid i mindst en måned efter at have fået vaccinen. Hvis en kvinde allerede er gravid, bør hun også undgå at blive gravid i mindst en måned efter vaccinationen. Vaccinen kan dog gives til kvinder, der ikke er klar over, at de er gravide, og der er ingen rapporterede tilfælde af skadelige virkninger i disse tilfælde.
For kvinder, der ammer, er der ingen kendte risici ved at få vaccinen. Antistoffer fra vaccinationen kan overføres til barnet gennem modermælken og give en vis beskyttelse mod varicella.
Immunosuppression
Vaccination med varicella-virusvaccinen anbefales ikke til personer, der er immunosupprimerede, f.eks. personer med visse kræftformer, personer, der får immunsupprimerende behandling eller personer med alvorlige immundefekter. Disse personer har øget risiko for at udvikle komplikationer som følge af vaccinationen.
Hvis en person er i nær kontakt med en immunosupprimeret person, kan det være nødvendigt at vaccinere for at beskytte personen med nedsat immunforsvar. Dette skal dog gøres under tilsyn af en læge.
Allergier
Hvis en person har haft en alvorlig allergisk reaktion på gelatine eller neomycin, som begge findes i vaccinen, bør vaccinen undgås. Personer med almindelige fødevareallergier som mælk eller æg kan stadig sikkert modtage vaccinen. Eventuelle bekymringer eller spørgsmål bør altid drøftes med en læge, før vaccinationen gives.
Nyfødte og spædbørn
Varicella-virusvaccinen anbefales normalt ikke til børn under 12 måneder. Dette skyldes, at babys immunforsvar er stadig under udvikling, og at vaccinen muligvis ikke giver den ønskede beskyttelse. Dog kan der være tilfælde, hvor en læge kan anbefale vaccination til visse babyer, f.eks. hvis de er i høj risiko for at blive udsat for varicella-virus.
Generelle forholdsregler
Efter vaccinationen kan der forekomme lette bivirkninger som ømhed, rødme eller hævelse på injektionsstedet samt feber eller let udslæt. Disse symptomer skal normalt aftage inden for få dage. Hvis der opstår alvorlige eller vedvarende bivirkninger, bør lægen kontaktes øjeblikkeligt.
Det er vigtigt at holde lægen informeret om eventuelle underliggende helbredsproblemer eller medicin, der tages, inden vaccinen gives. Dette kan hjælpe lægen med at afgøre, om vaccinationen er sikker og passende.
Konklusion
Varicella-virusvaccinen er en vigtig vaccine til forebyggelse af kyllingepokker og dens potentielle komplikationer. Mens vaccinen generelt er sikker og effektiv, er der visse forholdsregler, der skal tages i betragtning før administrationen. Gravide kvinder bør undgå vaccinen, personer med nedsat immunforsvar eller allergier over for bestanddelene i vaccinen bør konsultere deres læge, før de får vaccinen, og forsigtighed bør udvises ved vaccination af spædbørn. Ved at følge disse forholdsregler kan vi sikre sikkerhed og beskyttelse mod varicella-zoster-virus.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Varicella Vaccine?
Hvordan administreres Varicella Vaccine?
Hvilke forholdsregler bør tages før administrering af Varicella Vaccine?
Hvad er vigtigt at vide om Varicella Vaccine og graviditet?
Kan Varicella Vaccine gives til personer med nedsat immunfunktion?
Kan Varicella Vaccine gives samtidig med andre vacciner?
Hvad er de almindelige bivirkninger af Varicella Vaccine?
Hvor længe er Varicella Vaccine effektiv?
Hvordan opbevares Varicella Vaccine?
Hvor lang tid tager det, før Varicella Vaccine får fuld virkning?
Andre populære artikler: Embarazo pasado de término: qué hacer cuando el bebé no llega • Genetik i laboratoriet – Medicin i laboratoriet og patologi • Cancer blodprøver: Labprøver anvendt til diagnosticering af kræft • Dermatitis por estrés: Tipos de dermatitis • Umesh M. Sharma, M.D., M.B.A. – Læger og medicinsk personale • Cáncer de estómago – Diagnóstico y tratamiento • Spirometri: Alt du behøver at vide om denne luftvejstest • Cefoxitin (Intravenøs administration) – Beskrivelse og mærkenavne • Introduktion • Trasplante af autogen stamcelle – Type • Fibrosis sistémica nefrogénica: Symptomer og årsager • VLDL kolesterol: Er det skadeligt? • Mifepristone (Oral Route) – Korrekt brug • Retrograd ejakulation – Symptomer • Niacin – Et dybdegående kig på medicin og stof • Slide show: Sund mad begynder med planlægning • Indledning • Benralizumab (Subkutan rute) Korrekt brug • Styrketræning: How-to video samling • Colangitis biliar primaria – Tratamiento