kropklog.dk

Umbilical hernia – Læger og afdelinger

Umbilical hernia, også kendt som brok, er en tilstand, hvor fedtvæv eller en del af tarmene kommer ud gennem en svaghed eller revne i bughulen ved navlen. Dette kan forårsage en udbuling eller en bule, der ofte er synlig, når personen hoster eller spænder deres mavemuskler. Umbilical hernia er almindeligt hos nyfødte og småbørn, men det kan også opstå hos voksne på grund af fysisk belastning eller overvægt.

Symptomer og diagnose

Umbilical hernia kan ofte være asymptomatisk, især hos spædbørn og små børn. Det primære symptom er en bule eller udbuling ved navlen, der kan blive større, når personen hoster, græder eller presser på maven. Nogle patienter kan opleve smerte eller ubehag i området, især hvis broket ikke forsvinder af sig selv.

For at diagnosticere en umbilical hernia vil en læge foretage en fysisk undersøgelse af maven og navlen. De vil undersøge bulen og bestemme dens størrelse og omfang. I nogle tilfælde kan yderligere tests som ultralyd eller billeddannelse være nødvendige for at evaluere brokets størrelse og om der er tegn på tilbageslip af tarmen.

Behandling af umbilical hernia

Behandling af umbilical hernia afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen og symptomerne på brokken samt patientens alder og generelle helbred. Hos spædbørn og små børn vil de fleste brok forsvinde af sig selv inden for de første par år. I disse tilfælde vil lægen typisk anbefale observation og overvågning af brokken.

Hvis umbilical hernia fortsætter efter barnets andet eller tredje leveår, eller hvis brokken forårsager symptomer som smerte eller ubehag, kan kirurgisk indgreb blive nødvendigt. Operationen indebærer typisk en lille snit i nærheden af ​​navlen, hvorigennem hernien repareres.

Specialister og afdelinger

Umbilical hernia kan diagnosticeres og behandles af forskellige specialister og afdelinger på et hospital. Nogle af de relevante specialister inkluderer:

  • Almen læge: En almenlæge kan udføre en indledende vurdering og henvise patienten til en specialist, hvis det er nødvendigt.
  • Pædiater: For børn med umbilical hernia er en pædiater ofte involveret i diagnosticering og behandling.
  • Kirurg: En kirurg vil være ansvarlig for at udføre operationen for at reparere hernien, hvis det er nødvendigt.
  • Radiolog: En radiolog kan udføre ultralyd eller billeddannelse for at evaluere størrelsen og omfanget af brokken.

På et hospital kan patienten kontakte en afdeling som fx børneafdelingen, kirurgisk afdeling eller afdelingen for radiologi for at få yderligere oplysninger eller blive henvist til den rette specialist.

Konklusion

Umbilical hernia er en tilstand, der kan påvirke både børn og voksne. Selvom mange brok forsvinder af sig selv hos spædbørn og små børn, kan nogle kræve kirurgisk behandling for at undgå komplikationer eller lindring af symptomer. Specialister som almen læger, pædiatere, kirurger og radiologer spiller en vigtig rolle i diagnosticering og behandling af umbilical hernia. For at få yderligere oplysninger og vejledning kan patienter kontakte relevante afdelinger på et hospital.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en navlebrok?

En navlebrok opstår, når en del af tarmen trænger gennem en svag plet i navleregionen. Det kan være forårsaget af medfødte åbninger i den muskulære væg eller som en følge af svækkelse af musklerne omkring navlen i voksenlivet.

Hvad er symptomerne på en navlebrok?

Typiske symptomer omfatter en synlig bule eller fremspring ved navlen, som kan blive større under fysisk aktivitet eller hoste. Der kan også være smerter eller ubehag i området, især hvis brokket bliver klemt eller stranguleret.

Hvilke faktorer kan bidrage til udviklingen af en navlebrok?

Risikofaktorer for udviklingen af en navlebrok inkluderer overvægt, flere graviditeter, fabrikationsarbejde, abdominal kirurgi og en familiehistorie af navlebrok.

Hvordan diagnosticeres en navlebrok?

En navlebrok kan normalt diagnosticeres ved en fysisk undersøgelse, hvor lægen vil undersøge navlen og mærke efter buler eller fremspring. Der kan også være behov for en ultralydsscanning for at bekræfte diagnosen eller for at undersøge brokkets størrelse og omfang.

Hvorfor er det vigtigt at behandle en navlebrok?

En ubehandlet navlebrok kan blive klemt eller stranguleret, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer såsom kredsløbssvigt eller tarmobstruktion. Derfor anbefales det normalt at behandle en navlebrok, især hvis den forårsager symptomer eller vokser i størrelse.

Hvordan behandles en navlebrok?

En mindre navlebrok kan ofte være asymptomatisk og kræver muligvis ikke behandling. Hvis der er symptomer eller risiko for komplikationer, kan en kirurgisk reparation anbefales, hvor brokken sættes på plads, og muskelvæggen forstærkes med suturer eller et net.

Hvad er risikoen for komplikationer efter en navlebroksoperation?

Risikoen for komplikationer efter en navlebroksoperation er generelt lav, men kan omfatte infektion, blødning, ardannelse, smerter og gentagelse af brokken. Det er vigtigt at følge lægens instruktioner for efterbehandling og undgå at løft tunge genstande eller udføre anstrengende aktiviteter i opsvingstiden.

Kan man forebygge en navlebrok?

En navlebrok kan ikke altid forebygges, især hvis den er medfødt eller er forårsaget af andre underliggende sundhedsmæssige problemer. Dog kan man reducere risikoen ved at opretholde en sund vægt, styrke mavemusklerne og undgå overdreven belastning af maveregionen.

Kan en navlebrok forsvinde af sig selv?

Hos spædbørn forsvinder mange navlebrok alene inden for de første par år af barnets liv. Hos voksne forsvinder en navlebrok normalt ikke af sig selv og kræver ofte kirurgisk behandling, hvis symptomer eller komplikationer opstår.

Hvilken type læge eller afdeling bør man konsultere for en navlebrok?

For en navlebrok kan man starte med at konsultere sin egen praktiserende læge, der kan henvise til en kirurg eller en specialist i mave-tarm-området (gastroenterolog), afhængigt af sværhedsgraden af brokket.

Andre populære artikler: Zinktilskud (oralt eller intravenøst) – Forholdsregler Isosorbid Dinitrat (oralt og sublingualt) – Korrekt brugCycloserine (Oral Route) Beskrivelse og BrandnavneHome Remedies: Trin til at lindre sinusitisChristopher E. Wolter, M.D. – Læger og medicinsk personaleAnorgasmi hos kvinder – Diagnose og behandlingSupraventrikulær takykardi – Symptomer og årsagerEfgartigimod Alfa-Fcab (Intravenøs administration) – Beskrivelse og varemærkerSomníferos de venta libre: ¿Son seguros?Suicidio y pensamientos suicidas – Síntomas y causasPeginterferon Alfa-2a (Subkutan Rute): Beskrivelse og MærkenavneKnæartrose – Oversigt over ortopædiAnæstetika, Lokal (Topisk Applikation, Tandpleje, Buccal Mucosa Rute, Gargle) BivirkningerGalantamin (Oral Route) – BivirkningerEstradiol og Dienogest (oral rute) – korrekt brugMass casualty triage retningslinjer revideret Weight training: Gørs og donts for korrekt teknik Buckwheat pancakes – En sund og lækker morgenmadPegfilgrastim-Apgf (Subkutan Rute) BivirkningerButorphanol (injektionsvej) – beskrivelse og brandnavne