Scarlet fever – Diagnose

Scarlet fever, også kendt som skarlagensfeber, er et smitsomt sygdom forårsaget af gruppe A-streptokokker. Denne bakterielle infektion er karakteriseret ved et udslæt med en rød farve, som ofte rammer børn i alderen 5 til 15 år. Diagnosen af skarlagensfeber er vigtig for at sikre en tidlig behandling og forebygge eventuelle komplikationer.

Typiske symptomer på skarlagensfeber

Det første trin i diagnosticering af skarlagensfeber er at være opmærksom på de typiske symptomer. Disse kan omfatte:

Halssmerter og hævede mandler
Høj feber
Rødt udslæt, der ligner en solskoldning og kan føles ru som sandpapir
Rødhed på bagsiden af halsen
Tunge med en jordbær-lignende udseende

Hvis disse symptomer opstår, er det vigtigt at søge læge, da der er behov for en professionel vurdering og diagnose.

Laboratorietest til diagnosticering af skarlagensfeber

For at bekræfte diagnosen og identificere årsagen til symptomerne, vil lægen ordinere laboratorietest. Her er nogle af de mest almindelige tests, der bruges til at diagnosticere skarlagensfeber:

Hurtig streptokok-antigen test

Dette er en hurtig test, hvor lægen vil tage en vatpind og prøve at skrabe halsen for at få en prøve af vævet. Prøven vil derefter blive testet for tilstedeværelsen af streptokokker. Denne test giver normalt resultater inden for få minutter og kan hjælpe med at bestemme, om skarlagensfeber forårsages af gruppe A-streptokokker eller ej.

Streptokok-antistoftest

Hvis den hurtige streptokok-antigen test er negativ, men lægen stadig mistænker skarlagensfeber, kan en streptokok-antistoftest udføres. Dette indebærer at tage en blodprøve for at kontrollere, om kroppen har dannet antistoffer mod streptokokkerne.

Andre overvejelser ved diagnose af skarlagensfeber

Ud over de laboratorietests, der er nævnt ovenfor, kan lægen også undersøge patientens historie og foretage en fysisk undersøgelse. Dette kan omfatte at tjekke patientens temperatur, inspicere halsen, høre på lungerne og kontrollere lymfeknuderne for at vurdere omfanget af infektionen.

Behandling af skarlagensfeber

Efter diagnosen er stillet og skarlagensfeber er bekræftet, vil lægen ordinere en passende behandling. Det kan omfatte følgende:

Antibiotika: Streptokokinfektioner behandles normalt med antibiotika for at eliminere bakterierne og mindske risikoen for komplikationer. Penicillin er den mest almindeligt anvendte type antibiotika til behandling af skarlagensfeber.
Symptomlindring: For at lindre symptomer som feber, smerter og ondt i halsen kan smertestillende midler som ibuprofen eller paracetamol anvendes. En varm fugtig klud eller gurgleløsning med saltvand kan også hjælpe med at berolige halsen.
Isolation: Da skarlagensfeber er meget smitsom, er det vigtigt at isolere patienten for at forhindre spredning af infektionen til andre.

Det er vigtigt at følge den ordinerede behandling og tage antibiotika i den fulde foreskrevne periode for at forhindre tilbagefald og reducere risikoen for komplikationer.

Opsummering

Diagnosen af skarlagensfeber er afgørende for at starte den rette behandling og forhindre eventuelle komplikationer. Ved mistanke om skarlagensfeber bør man straks kontakte en læge, der vil vurdere symptomerne og udføre relevante laboratorietest. Behandlingen kan omfatte antibiotika og lindring af symptomer. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger for at bedre chancerne for en hurtig og fuldstændig bedring.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er symptomerne på scarlet fever?

Symptomerne på scarlet fever inkluderer en kraftig rød udslæt, hævede mandler, hovedpine, feber, smerter ved synkning, og en jordbærtunge.

Hvordan stilles diagnosen for scarlet fever?

Diagnosen for scarlet fever kan ofte stilles ud fra de karakteristiske symptomer og udseendet af udslættet. En læge kan også tage en vatpindprøve for at teste for Streptokokker-infektion.

Hvilke behandlinger er tilgængelige for scarlet fever?

Behandlingen for scarlet fever indebærer normalt antibiotika som penicillin for at bekæmpe Streptokokker-infektionen. Det anbefales også at tage smertestillende medicin, drikke rigeligt med væske og anvende lindrende midler til huden.

Hvordan virker antibiotika mod scarlet fever?

Antibiotika mod scarlet fever hjælper med at dræbe de Streptokokker-bakterier, der forårsager infektionen. Det hjælper med at lindre symptomerne og fremskynder helingsprocessen.

Er der nogen risici ved at lade scarlet fever ubehandlet?

Ja, der er risici ved at lade scarlet fever ubehandlet. Ubehandlet scarlet fever kan føre til alvorlige komplikationer såsom nyreinfektioner, øreinfektioner, reumatisk feber eller skader på hjertet.

Hvilke andre medicin kan anvendes til behandling af scarlet fever udover antibiotika?

Udover antibiotika kan der anvendes smertestillende medicin som ibuprofen eller acetaminophen til behandling af smerter og feber forbundet med scarlet fever.

Er der nogen forebyggende foranstaltninger til at undgå at få scarlet fever?

Ja, hyppig håndvask, korrekt hoste- og nysenetikette og undgåelse af tæt kontakt med personer med aktive Streptokokker-infektioner kan hjælpe med at forebygge at få scarlet fever.

Er der nogen alternative behandlinger til scarlet fever?

Der er ingen videnskabeligt beviste alternative behandlinger til scarlet fever. Antibiotika er den anerkendte standardbehandling, og alternative behandlinger bør ikke erstatte den ordinerede medicinske behandling.

Hvor lang tid tager det normalt at komme sig efter scarlet fever?

Det kan tage op til to uger for en person at komme sig fuldstændigt efter scarlet fever. Antibiotika hjælper normalt med at fremskynde helingsprocessen.

Kan man få scarlet fever mere end én gang?

Ja, det er muligt at få scarlet fever mere end én gang, selvom det er relativt sjældent. Det skyldes, at der er forskellige typer Streptokokker, og immunitet mod én type giver ikke nødvendigvis immunitet mod andre typer.

Andre populære artikler: Sarcoma – Læger og afdelinger • Mayo Clinic Jobmuligheder | Fordele • Mupirocin (Topisk Rute) Bivirkninger • Barndomsastma – Læger og afdelinger • Skizofreni – symptomer og årsager • Cryoablation til behandling af kræft • Pediatriske lidelser i hvide blodlegemer – Symptomer og årsager • Hiponatremia – Diagnose og behandling • Diabetes – Diagnose og behandling • Amoxicillin og clavulanat (oral indtagelse) – korrekt anvendelse • Apraclonidine (Ophthalmisk Rute) Korrekt Brug • Bivirkninger ved indtagelse af Sodium Sulfate, Potassium Sulfate og Magnesium Sulfate • Pulmonologi – Ekspertise og rangeringer • Mayo Clinic: En Dybdegående Artikel • Amlodipine (Oral Route) Forholdsregler • Jacob J. Strand, M.D. – Læger og medicinsk personale • Tramadol og paracetamol (oral indtagelse) – Inden brug • Mastitis – Symptomer og årsager • Livmoderhalskræft: En stille dræber, men der er håb • Præcisionsmedicin, del to