Right and left ventricular assist device

Et right and left ventricular assist device, også kendt som RVAD og LVAD, er en avanceret medicinsk enhed, der bruges til at hjælpe med hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt. Denne artikel vil udforske de forskellige aspekter af RVAD og LVAD, herunder deres funktion, anvendelser og fordele.

Hvad er et right and left ventricular assist device?

Et right and left ventricular assist device er en mekanisk pumpe, der er designet til at støtte hjertefunktionen hos patienter med svækkede hjertemuskler. En RVAD assisterer højre ventrikel, mens en LVAD assisterer venstre ventrikel.

RVADen og LVADen består af en pumpeenhed, der er placeret inde i patientens brysthule. Pumpen er forbundet til en elektronisk kontrolenhed, der overvåger og regulerer pumpens funktion. RVADen og LVADen drives af et batteri eller en ekstern strømkilde.

Hvordan fungerer et right and left ventricular assist device?

RVAD og LVAD fungerer ved at pumpe blod fra hjertet og ud til resten af kroppen. Pumpen trækker blod ind fra hjertekamrene og pumper det ud i aorta (hovedpulsåren) og lungearterien. Dette øger blodcirkulationen og hjælper med at afhjælpe hjertesvigt.

RVADen og LVADen er i stand til at tilpasse sig patientens fysiologiske behov ved at justere pumpens hastighed og tryk. Dette sikrer, at blodet cirkulerer tilstrækkeligt og opretholder en stabil hjertefunktion.

Hvornår anvendes et right and left ventricular assist device?

Et RVAD og LVAD anvendes primært til behandling af patienter med avanceret hjertesvigt, hvor konventionel medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig. Det kan også bruges som midlertidig understøttelse før eller efter hjerteoperationer, indtil patientens hjerte er i stand til at fungere selvstændigt.

Fordele ved et right and left ventricular assist device

Forbedring af hjertefunktionen: RVAD og LVAD hjælper med at opretholde en stabil blodcirkulation og forbedrer patientens hjertefunktion.
Forbedret overlevelse: Patienter, der får RVAD og LVAD, har vist sig at have en forbedret overlevelsesrate sammenlignet med dem uden mekanisk hjælpeenhed.
Øget livskvalitet: Ved at forbedre hjertefunktionen kan RVAD og LVAD også forbedre patientens evne til at udføre daglige aktiviteter og forbedre livskvaliteten.

Konklusion

Et right and left ventricular assist device er en avanceret medicinsk enhed, der bruges til at hjælpe med hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt. RVADen og LVADen fungerer ved at pumpe blod fra hjertet og ud til resten af kroppen, hvilket forbedrer blodcirkulationen og lindrer symptomerne på hjertesvigt. Selvom RVAD og LVAD har vist sig at have flere fordele, er det vigtigt at huske, at der også er visse risici og komplikationer, der er forbundet med brugen af disse enheder. Det er derfor vigtigt, at brugen af RVAD og LVAD besluttes på individuel basis i samråd med en kardiolog og et team af sundhedspersonale.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

En højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed (VAD) er medicinsk udstyr, der hjælper med at pumpe blodet fra hjertet til resten af kroppen. Højre VAD hjælper med at pumpe blodet fra højre side af hjertet til lungerne, mens venstre VAD hjælper med at pumpe blodet fra venstre side af hjertet til resten af kroppen.

Hvordan fungerer en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

En VAD fungerer ved at pumpe blodet ved hjælp af en motor, der er forbundet til den berørte ventrikel (højre eller venstre). Blodet strømmer ind i VADen, hvor det derefter pumpes ud og ledes til enten lungerne eller resten af kroppen. Denne mekaniske hjælp til blodkredsløbet er afgørende for personer med svag eller fejlfungerende hjertefunktion.

Hvornår bruges en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

En VAD bruges normalt, når en person har alvorlig hjertesvigt og har brug for midlertidig eller permanent hjælp til at pumpe blodet. Det kan også bruges som en overgang, mens en patient venter på en hjertetransplantation.

Hvordan implanteres en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

Implantationen af en VAD indebærer en kirurgisk procedure, hvor enheden sættes direkte ind i hjertet eller i nærheden af det. Kirurgen skaber en åbning i brystet og placerer enheden, som derefter forbindes til enten højre eller venstre ventrikel. Den nøjagtige placering afhænger af den specifikke situation og patientens behov.

Hvad er fordelene ved at bruge en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

Fordelene ved at bruge en VAD inkluderer forbedret hjertefunktion, øget livskvalitet og øget overlevelsesrate for personer med alvorlig hjertesvigt. Det hjælper også med at lindre symptomer som åndenød, træthed og ødem.

Hvad er komplikationerne ved at bruge en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

Komplikationer ved brug af en VAD kan omfatte infektioner, blodpropper, blødning og tekniske fejl i enheden. Der er også risiko for komplikationer forbundet med kirurgisk indgreb og immunsuppressiv medicin, der ofte bruges sammen med VAD.

Hvad er forskellen mellem en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed og kunstige hjertepumper?

En højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed er mere avanceret end kunstige hjertepumper, da den hjælper med at pumpe blodet fra hjertet til både lungerne og resten af kroppen. Kunstige hjertepumper er normalt kun i stand til at pumpe blodet til enten lungerne eller resten af kroppen, men ikke begge dele.

Hvordan er postoperativ pleje for en person med en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

Postoperativ pleje for en person med en VAD inkluderer regelmæssig besøg hos lægen for tilpasning af medicin, kontrollere enhedens funktion og overvågning af hjertefunktion. Patienten skal også være opmærksom på eventuelle tegn på komplikationer og følge en sund livsstil med regelmæssig motion og sund kost.

Hvor længe kan en person forvente at have en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

Varigheden afhænger af den specifikke situation og patientens behov. Nogle mennesker kan have en VAD i kortere perioder, mens de venter på en hjertetransplantation, mens andre kan bruge en VAD permanent. Lægerne vil træffe beslutningen baseret på en individuel vurdering og behandlingsplan.

Er der nogen komplikationer eller risici ved at fjerne en højre og venstre ventrikulær hjælpeenhed?

Fjernelse af en VAD indebærer også en kirurgisk procedure, der kan have visse risici og komplikationer, såsom blødning, infektion eller skade på hjertet. Det er vigtigt at overvåge patienten tæt og give passende efterbehandling efter fjernelsen af enheden.

Andre populære artikler: Esclerosis múltiple – Síntomas y causas • Diabetisk nefropati (nyresygdom) – Diagnose og behandling • Colitis iskæmisk: Diagnose og behandling • Escaras (úlceras por presión) – Síntomas y causas • Spica cast: Dybdegående artikel • Masas escrotales – Diagnose og behandling • Friendships: Berig dit liv og forbedr din sundhed • Albinisme – Diagnose og behandling • Telestroke (stroke telemedicine) • Loperamide (Oral Route) Bivirkninger • Regular Soap Lige så Effektivt som Antibakteriel Sæbe • Sådan mindsker du stress og angst: Nyhedskanalen • Clindamycin (Topikal Rute) Korrekt Brug • Andrew L. Singer, M.D., Ph.D. – Læger og Medicinsk Personale • Cardiovascular Kirurgi – Ekspertise og rangeringer • Crotamiton (Topikal Rute) Bivirkninger – Dybdegående analyse • Bernard F. King, M.D. – Læger og medicinsk personale • Hydrocodon (oral rute) bivirkninger • How opioid addiction occurs • Síndrome de alfa-gal – Diagnose og behandling