Mayo Clinic Q and A: Har du brug for en knogletæthedstest?

En knogletæthedstest er en undersøgelse, der måler tætheden af dine knogler og evaluerer din risiko for at udvikle osteoporose. Men hvornår er det nødvendigt at få foretaget en sådan test? Mayo Clinic giver svar på dette spørgsmål.

Hvordan fungerer en knogletæthedstest?

En knogletæthedstest anvender en røntgenstråle til at måle mængden af mineraler, især calcium, inde i dine knogler. Denne test er normalt smertefri og hurtig, og den udsætter dig kun for en minimal mængde stråling. Resultatet af testen viser din knogletæthed i forhold til en standardværdi og evaluerer, om du har en øget risiko for knoglebrud.

Hvem bør få en knogletæthedstest?

Ifølge Mayo Clinic er følgende grupper af mennesker mest tilbøjelige til at have gavn af en knogletæthedstest:

Kvinder over 65 år og mænd over 70 år: Alder er en af de største risikofaktorer for osteoporose, og derfor anbefales det, at ældre mennesker får foretaget en knogletæthedstest regelmæssigt for at opdage eventuelle problemer tidligt.
Mennesker med lav kropsvægt eller nedsat højde: Hvis du har tendens til at være undervægtig eller har bemærket en betydelig strukturændring i din kropshøjde, kan det være fordelagtigt at få foretaget en knogletæthedstest. Dette gælder især, hvis du har haft et tidligere knoglebrud eller har andre risikofaktorer.
Kvinder efter overgangsalderen, der ikke tager østrogen: Overgangsalderen medfører naturlige hormonelle ændringer, der kan føre til knogletab. Hvis du er en kvinde efter overgangsalderen, og du ikke tager østrogenbehandling, kan en knogletæthedstest hjælpe med at vurdere din risiko for osteoporose.
Mennesker med visse medicinske tilstande eller der tager visse lægemidler: Visse sygdomme som rheumatoid arthritis, kroniske nyresygdomme og lidelser i skjoldbruskkirtlen kan øge risikoen for osteoporose. Ligeledes kan visse lægemidler, inklusive kortikosteroider og visse antiepileptika, have en negativ effekt på knoglerne. Hvis du har en af disse medicinske tilstande eller tager disse lægemidler, kan lægen anbefale en knogletæthedstest.

Konklusion

En knogletæthedstest kan være gavnlig for visse grupper af mennesker, især ældre voksne, mennesker med lav kropsvægt eller nedsat højde, kvinder efter overgangsalderen og personer med visse medicinske tilstande. Det er vigtigt at tale med din læge om din individuelle risiko og om en knogletæthedstest er relevant for dig. Ved at identificere og behandle osteoporose tidligt kan du mindske risikoen for knoglebrud og bevare en sund og stærk knoglestruktur.

En knogletæthedstest er en vigtig diagnostisk procedure for at vurdere knoglehelbredet hos visse patienter. Det kan give værdifuld information til lægerne og hjælpe os med at træffe de bedste behandlingsbeslutninger for patienterne. – Dr. Lisa Hagen, Mayo Clinic

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår anbefales det at få foretaget en knogletæthedstest?

Det anbefales at få foretaget en knogletæthedstest, hvis du er kvinde over 65 år eller mand over 70 år, har høj risiko for lav knoglemasse eller knogleskørhed, eller har tidligere haft knoglebrud uden åbenlys årsag.

Hvad indebærer en knogletæthedstest?

En knogletæthedstest måler den mængde calcium og andre mineraler, der er i en knogle. Testen kan hjælpe med at identificere risikoen for knogleskørhed og knoglebrud.

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed er en tilstand, hvor knoglerne bliver svage og skrøbelige, og dermed er mere tilbøjelige til at brække. Det er ofte forbundet med lav knoglemasse og mineraler, der bliver tabt over tid.

Hvad er årsagen til lav knoglemasse og knogleskørhed?

Lav knoglemasse og knogleskørhed kan skyldes mange faktorer, herunder aldring, mangel på hormoner som østrogen eller testosteron, mangel på calcium og D-vitamin samt visse medicinske tilstande og livsstilsfaktorer såsom rygning og alkoholmisbrug.

Hvordan foregår en knogletæthedstest?

En knogletæthedstest kan udføres ved hjælp af forskellige metoder, herunder dual energy X-ray absorptiometry (DXA) eller ultralydsscanning. Disse tests er smertefri og tager normalt kun få minutter at udføre.

Hvordan kan der forberedes til en knogletæthedstest?

Før en knogletæthedstest bør man undgå at tage calciumtilskud og D-vitamin i mindst 24 timer, da det kan påvirke resultaterne. Det anbefales også at undgå metalgenstande såsom smykker under testen.

Er knogletæthedstesten farlig eller ubehagelig?

Nej, knogletæthedstesten er generelt ikke farlig eller ubehagelig. Der er kun en lille mængde stråling involveret i nogle testmetoder, men den samlede strålingsmængde er meget lav.

Hvornår bør unge mennesker overveje at få en knogletæthedstest?

Unge mennesker bør normalt ikke få en knogletæthedstest, medmindre de har en bestemt risikofaktor såsom langvarig brug af kortikosteroider eller visse medicinske tilstande, der kan påvirke knoglerne.

Hvad er behandlingsmulighederne for knogleskørhed?

Behandling af knogleskørhed kan omfatte livsstilsændringer såsom at øge indtaget af calcium og D-vitamin, regelmæssig træning og undgåelse af rygning og alkohol. I nogle tilfælde kan medicin også ordineres for at bremse knogletab og reducere risikoen for knoglebrud.

Hvor ofte bør man få foretaget en knogletæthedstest?

Hyppigheden af knogletæthedstesten kan variere afhængigt af individuelle risikofaktorer og anbefalinger fra lægen. Generelt kan det være nødvendigt at gentage testen hvert par år for at overvåge ændringer i knoglemassen.

Andre populære artikler: Chloramphenicol (oralt indtag, intravenøs tilførsel, injektionsform) Bivirkninger • Cystitis – Symptomer og årsager • Introduktion • Bradley (Brad) J. Stish, M.D. – Læger og Medicinsk Personale • Methoxsalen (Topical Route) – Korrekt anvendelse • Bone- og ledproblemer forbundet med diabetes • Brian H. Grimard, M.D. – Læger og Medicinsk Personale • Scleroderma – Symptomer og årsager • Anteneh M. Feyissa, M.D. – Læger og medicinsk personale • Introduktion • Simvastatin (Oral Route) – Bivirkninger • Active Surveillance for prostatakræft: En dybdegående gennemgang • Topiramate (Oral Route) – Korrekt brug til behandling af nerve smerter • Laxanter til fodring af salg for at behandle forstoppelse • Agorafobi – Symptomer og årsager • Enfermedad de las arterias carótidas – Síntomas y causas • Filgrastim-Sndz (Intravenøs og subkutan administration) Beskrivelse og mærkenavne • Ceftriaxon (injektionsvej) korrekt brug og administration • Clindamycin (Topikal Rute) Korrekt Brug • Brain Tumor Program – Ekspertise og rangeringer