How the Philadelphia chromosome forms

Denne artikel vil udforske dannelsen af Philadelphia-kromosomet og dens indflydelse på udviklingen af kronisk myeloid leukæmi (KML). Vi vil se nærmere på de genetiske og molekylære mekanismer bag dannelsen af denne specifikke kromosomabnormitet og forstå dens kliniske betydning.

Hvad er Philadelphia-kromosomet?

Philadelphia-kromosomet er en specifik kromosomabnormitet, der er forbundet med kronisk myeloid leukæmi. Det blev først opdaget i 1960 af forskere ved University of Pennsylvania, der opkaldte det efter byen Philadelphia, hvor opdagelsen blev foretaget. Philadelphia-kromosomet er resultatet af en gensplejsning mellem to kromosomer, kromosom 9 og kromosom 22, der skaber et fusioneret kromosom kendt som det beskadigede kromosom 22, også kendt som det forkortede t(9;22)(q34;q11) kromosom.

Gennem denne gensplejsning er generne ABL1 og BCR fusioneret, hvilket resulterer i dannelse af en onkogen fusionstranskript kendt som BCR-ABL1. Dette fusionstranskript er afgørende for udviklingen og vedligeholdelsen af kronisk myeloid leukæmi.

Hvordan dannes Philadelphia-kromosomet?

Dannelsen af Philadelphia-kromosomet involverer en specifik kromosomtranslokation mellem kromosom 9 og kromosom 22. Denne translokation kaldes t(9;22)(q34;q11) og sker som følge af brud i de to involverede kromosomer.

Kromosom 9 og kromosom 22 brister nær deres ender, og de bristede ender smelter sammen for at danne et fusioneret kromosom. Denne fusion fører til en gensplejsning, hvor dele af ABL1-genet fra kromosom 9 og BCR-genet fra kromosom 22 fusionerer og danner et onkogent fusionstranskript kaldet BCR-ABL1.

Denne fusionstranskript producerer et forandret protein, der har konstitutiv tyrosinasekinaseaktivitet. Dette betyder, at proteinafkodningen konstant er aktiveret, hvilket fører til ukontrolleret cellevækst og proliferation, der er karakteristisk for leukemicellerne.

Klinisk betydning af Philadelphia-kromosomet

Philadelphia-kromosomet er en vigtig prognostisk markør og terapeutisk mål for patienter med kronisk myeloid leukæmi. Tilstedeværelsen af Philadelphia-kromosomet er forbundet med en mere aggressiv sygdomsforløb og dårligere prognose.

Denne genetiske abnormitet detekteres ofte ved cytogenetisk analyse eller molekylærbiologiske metoder som polymerasekædereaktion (PCR) eller fluorescerende in situ hybridisering (FISH). Disse metoder bruges til at identificere kromosomtranslokationen og tilstedeværelsen af BCR-ABL1 fusionstranskriptet.

Behandlingen af kronisk myeloid leukæmi har været revolutioneret med introduktionen af BCR-ABL1-tyrosinkinasehæmmere som imatinib, dasatinib og nilotinib. Disse målrettede lægemidler hæmmer aktiviteten af BCR-ABL1 tyrosinasekinasen og forstyrrer derved leukemiens udvikling.

Det er vigtigt at identificere tilstedeværelsen af Philadelphia-kromosomet hos patienter med kronisk myeloid leukæmi for at tilpasse den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi baseret på risikovurdering.

Konklusion

Philadelphia-kromosomet er en genetisk abnormitet, der dannes som følge af en gensplejsning mellem kromosom 9 og kromosom 22 og skaber et fusioneret kromosom kendt som det beskadigede kromosom 22. Dette resulterer i dannelse af BCR-ABL1 fusionstranskriptet, afgørende for udviklingen af kronisk myeloid leukæmi. Identifikationen af Philadelphia-kromosomet er vigtig for vurdering af prognose og behandlingsvalg for patienter med kronisk myeloid leukæmi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Philadelphia-kromosomet, og hvordan dannes det?

Philadelphia-kromosomet er en specifik genetisk abnormitet, der opstår som følge af en translokation mellem kromosom 9 og 22. Denne translokation resulterer i en fusion af to gener, BCR (på kromosom 22) og ABL1 (på kromosom 9), hvilket danner et unikt fusioneret gen kaldet BCR-ABL1.

Hvordan påvirker Philadelphia-kromosomet cellevækst og celledeling?

BCR-ABL1-genet producerer en modiferet tyrosinkinase, der øger cellevækst og forstyrrer den normale regulering af celledeling. Dette fører til en ukontrolleret ophobning af umodne hvide blodlegemer, kendt som leukæmiske celler.

Hvilken type leukæmi er forbundet med Philadelphia-kromosomet?

Philadelphia-kromosomet er mest kendt for at være forbundet med kronisk myeloid leukæmi (KML), en form for blodkræft, hvor der forekommer en unormal ophobning af umodne hvide blodlegemer.

Hvordan påvirker Philadelphia-kromosomet prognosen og behandlingen af KML?

Patienter med KML og tilstedeværelsen af Philadelphia-kromosomet har generelt en dårligere prognose sammenlignet med dem uden dette kromosomafvigelse. Målrettede terapier, såsom tyrosinkinase-hæmmere, bruges ofte til at blokere den unormale aktivitet forårsaget af BCR-ABL1-genet.

Hvordan diagnosticeres tilstedeværelsen af Philadelphia-kromosomet?

For at diagnosticere tilstedeværelsen af Philadelphia-kromosomet udføres en cytogenetisk analyse ved hjælp af karyotype, FISH eller PCR-metoder på patientens blod eller knoglemarvsprøver. Disse tests identificerer tilstedeværelsen af den specifikke kromosomtranslokation mellem kromosom 9 og 22.

Hvad er den genetiske betydning af Philadelphia-kromosomet?

Philadelphia-kromosomet er et eksempel på genetisk aberration, der er involveret i udviklingen af kræft. Det viser, hvordan specifikke genetiske ændringer kan føre til ukontrolleret cellevækst og udvikling af leukæmi.

Hvilke andre typer kræft kan være forbundet med Philadelphia-kromosomet?

Ud over KML er Philadelphia-kromosomet også blevet fundet hos nogle patienter med akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) og nogle sjældne tilfælde af akut myeloid leukæmi (AML).

Hvilke faktorer kan bidrage til dannelse af Philadelphia-kromosomet?

Det er ikke helt klart, hvad der forårsager fremkomsten af Philadelphia-kromosomet hos nogle individer. Imidlertid er der blevet observeret en sammenhæng mellem tidligere eksponering for ioniserende stråling og udviklingen af denne kromosomafvigelse.

Hvordan påvirker Philadelphia-kromosomet leukæmistamceller?

Philadelphia-kromosomet er også til stede i leukæmistamceller, som er de umodne celler, der er ansvarlige for vedvarende leukæmi. BCR-ABL1-genet i disse stamceller hjælper med at øge deres overlevelse og resistens over for normale vækstsignaler, hvilket bidrager til sygdommens vedholdenhed.

Er der forskning i nye behandlinger eller terapier rettet mod Philadelphia-kromosomet?

Ja, der er fortsat forskning i nye behandlingsmuligheder rettet mod Philadelphia-kromosomet. Dette inkluderer udvikling af nye tyrosinkinasehæmmere og immunoterapier, der sigter mod specifikt at målrette mod den unormale BCR-ABL1-tyrosinkinase og de leukæmiske celler.

Andre populære artikler: Hvordan måler du din respirationshastighed? • Spiseforstyrrelser – Diagnose og behandling • En lækker og næringsrig tre-ægget grøntsagsomelet til Mayo Clinic Diet • Acetylcystein (Oral Rute) Forholdsregler • Buspirone – et effektivt middel mod angst • Something to Think About: Telling sweet from sour News Network • Thoraxkirurgi – Læger • Hvad er kardiovaskulær kirurgi? • Anxiety Disorders – Bare i dit hovede? • Ketoconazol – En Effektiv Behandling til Hudsygdomme • Oversigt • At stoppe med at tage Seroquel • Delayed sleep phase – Symptomer og årsager • Hvedallergi – Symptomer og årsager – Mayo Clinic • Bugspytkirtelcyster normalt ikke bekymrende • Mequinol og Tretinoin (Topical Route) Bivirkninger • Anæmi som følge af jernmangel – Diagnose og behandling • Análisis de densidad ósea • Indledning • Metastaser af prostatakræft: Hvor spreder prostatakræft sig hen?