Historien om fåresyge: Udbrud og vaccine-tidsplan
Fåresyge, også kendt som mumps, er en smitsom viral sygdom, der primært rammer børn. Denne artikel vil dykke ned i historien om fåresyge, herunder tidlige udbrud og udviklingen af vacciner mod sygdommen.
Tidlige udbrud af fåresyge
Fåresyge har eksisteret i århundreder og har tidligere været kendt som en almindelig barndomssygdom. De tidligste kendte udbrud af fåresyge kan spores tilbage til det antikke Grækenland og Romerriget. Det var dog først i det 20. århundrede, at man begyndte at undersøge sygdommen nærmere.
I 1925 blev der rapporteret om et stort fåresygeudbrud i Boston, USA, der ramte tusindvis af mennesker. Dette udbrud var et af de første tegn på, at fåresyge kunne være mere alvorligt end tidligere antaget. Siden da har der været flere udbrud over hele verden, der har haft indflydelse på folkesundheden.
Udviklingen af vacciner mod fåresyge
For at bekæmpe udbrud af fåresyge begyndte forskere og læger at undersøge muligheden for at udvikle en vaccine mod sygdommen. Den første vaccine blev udviklet i 1948 af forskeren Thomas Huckle Weller, der brugte levende, svækkede viruspartikler til at stimulere en immunrespons i kroppen.
Denne vaccine viste sig at være effektiv og blev senere kombineret med mæslinge- og røde hunde-vaccinerne for at skabe MFR-vaccinen (fåresyge, mæslinger og røde hunde). MFR-vaccinen blev først introduceret i USA i 1971 og har sidenhen været en del af de folkevaccinationsprogrammer i mange lande.
Vaccine-tidsplan for fåresyge
For at beskytte mod fåresyge anbefales det generelt at vaccinere børn i en tidlig alder. Vaccine-tidsplanen varierer dog fra land til land. I Danmark anbefales to doser af MFR-vaccinen.
- Den første dosis gives typisk ved 15 måneders alderen.
- Den anden dosis gives normalt ved 4-6 års alderen.
Ved at følge denne vaccine-tidsplan kan man minimere risikoen for udbrud af fåresyge og beskytte børn mod sygdommens potentielle komplikationer, såsom hævelse af spytkirtlerne, feber og i mere alvorlige tilfælde, meningitis.
Afsluttende tanker
Fåresyge har haft en lang historie med udbrud, men takket være udviklingen af effektive vacciner er sygdommen blevet mere kontrolleret. Ved at følge anbefalede vaccine-tidsplaner kan vi beskytte vores børn mod fåresyge og forhindre yderligere udbrud i fremtiden.
Kilder:
1. https://www.ssi.dk/da/vaccinationer/vacciner-efter-tema/mfr-vaccine
2. https://www.cdc.gov/mumps/index.html
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er mumps?
Hvad er symptomerne på mumps?
Hvordan spredes mumps?
Hvad er historien bag mumpsudbrud?
Hvordan blev de første mumpsudbrud håndteret?
Hvorfor blev der udviklet en vaccine mod mumps?
Hvornår blev den første vaccine mod mumps introduceret?
Hvordan har mumpsudbrud og vaccination påvirket forekomsten af sygdommen?
Hvordan er vaccineprogrammet mod mumps organiseret i Danmark?
Er mumps stadig et problem i dag, på trods af vaccinen?
Andre populære artikler: Dueling Diets | Mayo Clinic Connect • Decongestant And Analgesic Combinations (Oral Route) • Ciclopirox (Topikal Rute) Beskrivelse og Varemærker • Mayo Clinic Express Care South – Medarbejder • Introduktion • Angstlidelser – Symptomer og årsager • Cefdinir (Oral Route) Forholdsregler • Five ways artificial intelligence promises to transform organ transplant • Adnexale tumorer – Symptomer og årsager • Bivirkninger af nitroglycerin • Something to Think About: Telling sweet from sour News Network • Åndedrætsproblem: Stille reflukssyndrom – en skjult epidemi • Manchas seniles (manchas cutáneas) – Síntomas y causas • Miel – En dybdegående artikel om fordelene ved honning • Lilla pletter efter let ridser | Mayo Clinic Connect • Nabumetone (Oral Vej) Korrekt Brug • Benzocain (Oraal rute, oromucosal rute) Forholdsregler • COVID-19 medicin: Er der noget, der virker? • Flurbiprofen (Ophthalmic Route) Bivirkninger • Indledning