Esophageal varices – Diagnose og behandling

Esophageal varices er udvidede blodkar i spiserøret, der kan opstå som følge af portal hypertension. Portal hypertension opstår, når blodet har svært ved at strømme gennem leveren på grund af levercirrose eller andre leversygdomme. Esophageal varices kan være potentielt livstruende, da de kan forårsage blødning, der kan være svær at stoppe. I denne artikel vil vi se nærmere på diagnosen og behandlingen af esophageal varices.

Diagnose af esophageal varices

Diagnosen af esophageal varices kan stilles ved hjælp af forskellige undersøgelser. En af de mest almindelige metoder er endoskopi. Ved en endoskopi kan en læge indsætte et tyndt fleksibelt rør med et kamera i spiserøret, hvilket giver mulighed for at se efter udvidede blodkar og vurdere graden af varicessygdommen.

En anden metode til at diagnosticere esophageal varices er ved hjælp af billeddannende undersøgelser som ultralyd eller CT-scanning. Disse undersøgelser kan hjælpe med at identificere udvidede blodkar og vurdere omfanget af skaden på spiserøret.

Behandling af esophageal varices

Behandlingen af esophageal varices sigter primært mod at forhindre og stoppe blødningen. Når en blødning opstår, er det vigtigt at handle hurtigt for at undgå potentielt livstruende komplikationer.

En metode til at stoppe blødningen er ved at udføre endoskopisk behandling, kendt som varices banding. Ved denne procedure placerer lægen elastikker omkring de udvidede blodkar, hvilket fører til deres afklemning. Dette forhindrer blodstrømmen til de udvidede blodkar og stopper blødningen.

Derudover kan medicin anvendes til at sænke portaltrykket og dermed forebygge blødning. En af de mest anvendte medicinske behandlinger er betablokkere. Betablokkere virker ved at reducere pulsen og blokere virkningen af stresshormoner, hvilket nedsætter trykket i portalvenen.

Opfølgning og forebyggelse

Efter en diagnose af esophageal varices er det vigtigt at have løbende opfølgning for at overvåge tilstanden. Dette kan indebære regelmæssige endoskopiske undersøgelser for at vurdere udviklingen af varicessygdommen og eventuel påbegyndt behandling.

For at forebygge blødninger og reducere risikoen for uønskede komplikationer skal personer med esophageal varices undgå alkohol, da alkoholforbrug kan forværre leverskader og portal hypertension. Derudover kan en sund kost med begrænset saltindtag også være gavnlig.

Konklusion

Esophageal varices er en alvorlig tilstand, der kræver tidlig diagnose og behandling for at forhindre og stoppe blødning. Diagnosen stilles typisk ved hjælp af endoskopi eller billeddannende undersøgelser, og behandlingen inkluderer både endoskopisk banding og medicinsk behandling som betablokkere. Regelmæssig opfølgning er vigtig for at overvåge tilstanden og forebygge komplikationer. Forebyggelse af blødninger indebærer at undgå alkohol og opretholde en sund kost. Ved at tage de rette skridt kan man håndtere esophageal varices effektivt og forbedre prognosen for patienterne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er esophageal varices?

Esophageal varices er udvidede og forstørrede vener i spiserøret, som opstår som følge af forhøjet tryk i portalvenen, der fører blodet fra tarmene til leveren.

Hvad er diagnosen for esophageal varices?

Diagnosen for esophageal varices er normalt baseret på en endoskopi, hvor en fleksibel slange indsættes gennem munden og ned i spiserøret for at se efter synlige tegn på varices.

Hvordan kan man vurdere portaltrykket hos patienter med esophageal varices?

Portaltrykket kan vurderes ved hjælp af en procedure kaldet måling af hepatiske vene trykgradient (HVPG), hvor et kateter indsættes gennem en blodåre og ind i leveren for at måle trykket i portåresystemet.

Hvilke medicin kan anvendes til at sænke portaltrykket og stoppe blødning fra esophageal varices?

Propranolol og nadolol er to medicin, der ofte anvendes til at sænke portaltrykket og forhindre blødning fra esophageal varices. De tilhører en klasse af lægemidler kaldet beta-blokkere, som virker ved at reducere blodstrømmen til leveren.

Hvad er ikke-medicinske behandlinger for esophageal varices?

Ikke-medicinske behandlinger for esophageal varices omfatter endoskopisk variceal ligering (banding), hvor elastikker placeres omkring varices for at stoppe blødningen, og transjugular intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS), hvor en shunt indsættes mellem lever og portalvenen for at reducere trykket.

Hvordan kan man forhindre blødning fra esophageal varices?

For at forhindre blødning fra esophageal varices kan medicin som beta-blokkere gives for at sænke portaltrykket og afholde patienten fra at tage medicin, der kan øge risikoen for blødning.

Hvilke komplikationer kan opstå som følge af esophageal varices?

De potentielle komplikationer ved esophageal varices inkluderer blødning, som kan være alvorlig og livstruende, samt udvikling af ascites (ophobning af væske i bughulen) eller levercirrhose.

Hvilke faktorer øger risikoen for blødning fra esophageal varices?

Risikoen for blødning fra esophageal varices øges ved højt portaltryk, stor varicestørrelse, tidligere blødningsepisoder og alkoholmisbrug.

Kan esophageal varices forebygges?

Esophageal varices kan forebygges hos patienter med levercirrhose ved at tage medicin, der reducerer portaltrykket, undgå alkoholmisbrug, spise en sund kost og deltage i regelmæssig lægeopfølgning.

Hvad er den primære behandling for esophageal varices?

Den primære behandling for esophageal varices er at reducere portaltrykket for at forhindre blødning. Dette kan opnås ved at give medicin, udføre banding eller TIPS-procedure, afhængig af patientens tilstand og sygdomsstadium.

Andre populære artikler: Indledning • Dieta Atkins: Hvordan sande er påstandene? • Alkohol: Påvirker det blodtrykket? • Testosteron (Intramuskulær Rute, Subkutan Rute) Bivirkninger • High-intensity focused ultrasound til behandling af prostatakræft • Hipermetropía – Diagnose og behandling • Eyaculación precoz – Diagnóstico y tratamiento • Post-COVID Recovery Newsfeed • Fluocinolon, hydroquinon og tretinoin • Jawtumorer og -cyster – Diagnose og behandling • Ropinirole (Oral vej) – Korrekt brug • Overraskende tendenser i årsag til langvarig død hos hjertepatienter • Hemangiomer – Læger og afdelinger • Sværhedsbesvær med at synke medicin • Knoglemarv: En afgørende livsproces • Granulomatosis with polyangiitis • Robert D. Brown, Jr., M.D., M.P.H. – Læger og medicinsk personale • Fetoskopisk reparation af myelomeningocele • Behandling af kronisk nyresygdom – Diagnose og behandling • Benzonatate (Oral Route) Bivirkninger