Encopresis – Diagnose

Encopresis er en kronisk tilstand, hvor et barn gentagne gange har afføring i bukserne eller andre upassende steder efter, at de normalt skulle have udviklet kontrol over deres tarmbevægelser. Diagnosen er baseret på en omfattende vurdering og evaluering af barnets symptomer og medicinsk historie.

Hvordan stilles diagnosen encopresis?

For at stille en sikker diagnose af encopresis foretager lægen eller en kvalificeret sundhedsudbyder normalt følgende trin:

1. Indsamling af medicinsk historie

Lægen vil bede barnets forældre eller værge om at give en detaljeret beskrivelse af barnets symptomer, varighed, hyppighed af hændelser, og eventuelle tidligere forsøg på behandling. Derudover vil lægen også bede om oplysninger om barnets kost, afføringsvaner og eventuelle andre medicinske eller psykiske tilstande.

2. Fysisk undersøgelse

Lægen vil udføre en grundig fysisk undersøgelse af barnet for at udelukke fysiske årsager til encopresis. Dette kan omfatte en abdominal undersøgelse for at evaluere maveområdet og palpation af barnets anus for eventuelle anatomiske anomalier eller indre hæmorroider.

3. Psykisk vurdering

Da encopresis ofte kan være forbundet med psykiske faktorer eller læreproblemer, kan det være nødvendigt at foretage en fuldstændig psykisk vurdering af barnet. Dette kan omfatte en samtale med barnet (afhængigt af alder), forældreinterviews og/eller en henvisning til en psykolog eller psykiater for yderligere evaluering.

4. Undersøgelser og tests

I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere tests eller undersøgelser for at udelukke andre underliggende årsager til encopresis. Dette kan omfatte røntgenundersøgelser af mave-tarmkanalen eller en efterfølgende afføringsundersøgelse.

Behandling af encopresis

Encopresis kan behandles med en kombination af medicinsk og adfærdsmæssig terapi. Behandlingen er normalt langvarig og kræver tålmodighed og vedholdenhed fra både barnet og dets forældre eller værge. Nogle af de mest almindelige behandlingsmetoder inkluderer:

1. Afføringsmidler

Lægen kan ordinere afføringsmidler for at hjælpe med at gøre afføringen blødere og dermed lette barnets afføringsproces. Afføringsmidler kan bidrage til at reducere smerte og ubehag forbundet med afføring og kan også hjælpe med at genoprette normal tarmfunktion over tid.

2. Kostændringer

En ændring i barnets kost kan også være nødvendig som en del af behandlingen. Dette kan omfatte at øge fiberindtaget gennem frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter samt øget væskeindtag. En diætist kan være involveret i at udvikle en passende kostplan for barnet.

3. Tarmtømningsplan

En tarmtømningsplan kan være en vigtig del af behandlingen af encopresis. Dette indebærer normalt at identificere et fast tidspunkt hver dag, hvor barnet skal forsøge at have afføring. Denne rutine hjælper med at genoprette normal tarmfunktion og opbygge tillid til, at barnet kan kontrollere dets tarmbevægelser.

4. Adfærdsmæssig terapi

Adfærdsmæssig terapi kan omfatte en række teknikker, herunder belønningssystemer, positiv forstærkning og forældreuddannelse. Dette kan hjælpe barnet med at lære sunde toiletvaner og reducere angst forbundet med afføring.

Som enhver medicinsk tilstand varierer diagnosen og behandlingen af encopresis fra individ til individ. Det er vigtigt at søge hjælp fra en kvalificeret læge eller sundhedsudbyder for en grundig vurdering og for at udvikle en personlig behandlingsplan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er encopresis, og hvordan kan det diagnosticeres?

Encopresis er en tilstand, hvor en person ufritøjsigt mister afføring, typisk efter en vis alder, hvor kontrol over tarmbevægelser normalt forventes. Det kan diagnosticeres ved hjælp af en nøjagtig historieoptagelse, fysiske undersøgelser og eventuelt afføringsprøver for at udelukke andre mulige årsager.

Hvad er årsagerne til encopresis?

Encopresis kan have flere årsager, herunder forstoppelse, dårlig tarmfunktion, psykologisk stress, traumer eller tidligere smertefulde tarmbevægelser.

Hvordan behandles encopresis?

Behandlingen af encopresis involverer normalt en kombination af afføringsmidler, diætjusteringer, træning af bækkenbunden og psykologisk støtte. Det er vigtigt at opbygge en rutine omkring toiletbesøg og belønningssystemer kan også være effektive.

Hvor lang tid tager det normalt at behandle encopresis?

Behandlingstiden for encopresis kan variere afhængigt af den underliggende årsag og sværhedsgraden af tilstanden. Det kan tage flere måneder eller endda år at opnå fuldstændig kontrol.

Hvad er den psykologiske belastning ved encopresis for den berørte person?

Encopresis kan være yderst belastende for den berørte person, både fysisk og psykologisk. Det kan medføre følelser af skam, isolation og lavt selvværd.

Er encopresis mere almindeligt hos drenge eller piger?

Encopresis forekommer lidt hyppigere hos drenge end hos piger, men det kan forekomme hos begge køn.

Er der nogen sammenhæng mellem encopresis og enuresis (sengevædning)?

Ja, der er en sammenhæng mellem encopresis og enuresis. Både encopresis og enuresis kan skyldes dysfunktion i det nedre urinvejssystem og tarmen, og de kan begge være relateret til psykologisk stress.

Hvordan påvirker encopresis et barns sociale liv?

Encopresis kan have en negativ indvirkning på et barns sociale liv, da det kan føre til mobning, udelukkelse og isolation fra venner og jævnaldrende.

Er der nogen komplikationer forbundet med encopresis?

Ja, hvis encopresis ikke behandles ordentligt, kan det føre til komplikationer som vedvarende forstoppelse, urinvejsinfektioner, beskadigelse af tarmen og psykologiske problemer som angst og depression.

Hvordan kan forældre bedst støtte deres barn med encopresis?

Forældre kan støtte deres barn med encopresis ved at vise forståelse, give støtte og opmuntring, etablere en toilet-rutine, tilskynde til regelmæssig fysisk aktivitet og søge professionel hjælp fra læger og psykologer ved behov.

Andre populære artikler: Opkastning af blod: Årsager, symptomer og behandling • Toe walking hos børn – Symptomer • Fructoseintolerance: Hvilke fødevarer skal undgås? • Angiosarkom – Symptomer og årsager • Mayra Guerrero, M.D. – Læger og medicinsk personale • Diazepam (Injection Route) – Rigtig brug • Intoxikation med kulilte – Symptomer og årsager • Angina behandling: Stents, medicin og livsstilsændringer • Prostatitis – Læger og afdelinger • Tofacitinib (Oral Route) Rigtig brug • Metoprolol (Oral Indgivelse) – Korrekt Brug • Dilated pancreatic duct: Hvad skal man gøre? | Mayo Clinic Connect • Progressiv supranuklear parese – Diagnose og behandling • Bupropion (Oral Route) – Korrekt anvendelse • CA 125: En dybdegående artikel om en test til diagnosticering af æggestokkræft (Mayo Clinic) • My CBC test kom tilbage og viste at Lymfer, Absolut, er lavt. Hvad betyder det? • Cyclophosphamid (Oral Route, Intravenøs rute) Beskrivelse og Brandnavne • Hovedpine hos børn: Årsager, symptomer og behandling • H1N1 influenzavirus – symptomer og årsager • Tips til at minimere tilbagetrækningsymptomer fra Effexor (også kendt som Venlafaxin)