Achalasia – Diagnose og behandling

Achalasia er en sjælden neurologisk lidelse i spiserøret, som påvirker dets evne til at transportere føde til maven. Denne artikel vil udforske forskellige former for diagnostik og behandlinger til achalasia. Vi vil se nærmere på behandlinger, medicin og kirurgiske indgreb, der findes for denne tilstand.

Diagnose af achalasia

Diagnosen af achalasia begynder med en grundig lægeundersøgelse og en gennemgang af symptomer. En fysisk undersøgelse kan omfatte lytning af spiserørskramper med et stetoskop og evaluering af synkefunktionen.

Manometri er en af de primære diagnostiske metoder. Denne procedure involverer indsættelse af et tyndt rør i spiserøret, som måler trykket og sammentrækningerne i spiserøret under synkning. Resultaterne af manometri kan bekræfte diagnosen achalasia ved at vise en karakteristisk nedsat sammentrækningskraft og manglende afslapning af den nedre spiserørsfinkter.

Endoskopi er en anden nyttig diagnostisk metode. Ved hjælp af et fleksibelt instrument kan lægen undersøge spiserøret og det øvre mave-tarmkanalen for at udelukke andre tilstande, der kan give lignende symptomer som achalasia.

Behandling af achalasia

Non-invasive behandlinger

En af de ikke-invasive behandlinger for achalasia er brugen af medicin. Bestemte medikamenter, såsom nitrater og calciumkanalblokkere, kan anvendes til at slappe af spiserøret og lette passage af mad. Disse lægemidler kan lindre symptomerne midlertidigt, men de løser ikke problemet fuldstændigt.

Ballondilatation er en anden ikke-invasiv behandling. Dette indebærer, at der indsættes en oppustelig ballon i spiserøret, som gradvist udvides for at udvide den indsnævrede spiserørsfinkter. Proceduren udføres normalt under endoskopi og kan give midlertidig lindring af symptomerne.

Kirurgiske indgreb

Hvis non-invasive behandlinger ikke er tilstrækkelige eller effektive, kan kirurgi være nødvendig. Den mest almindelige kirurgiske procedure til achalasia kaldes Heller myotomi. Denne procedure indebærer at skære igennem den nedre spiserørsfinkter for at lette passage af mad. Heller myotomi kan udføres ved åben kirurgi eller laparoskopisk, afhængigt af patientens tilstand og lægens præference.

En nyere metode til kirurgisk behandling af achalasia er endoskopisk pneumatisk dilatation. Dette indebærer brugen af en ballon, der indsættes gennem endoskopet og opblæses for at udvide den indsnævrede spiserørsfinkter. Proceduren udføres normalt som en dagkirurgi og har vist lovende resultater.

Konklusion

Achalasia er en kompleks sygdom, der kræver en grundig diagnose og individuel tilgang til behandling. Mens non-invasive behandlinger som medicin og ballondilatation kan give midlertidig lindring, kan kirurgi være nødvendig for at opnå varig forbedring. Diskussion med en kvalificeret læge er afgørende for at træffe den mest egnede behandlingsbeslutning for hver enkelt patient.

Vigtigt: Denne artikel er kun beregnet som informativ vejledning og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Hvis du eller nogen du kender oplever symptomer på achalasia, skal du søge øjeblikkelig lægehjælp og opfølgning fra en kvalificeret sundhedsperson.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er achalasia?

Achalasia er en sjælden neurologisk tilstand, der påvirker spiserøret og gør det svært for mad og væske at bevæge sig ned i maven.

Hvad er årsagen til achalasia?

Årsagen til achalasia er ukendt, men det menes at være relateret til nedsat funktion af nervecellerne i spiserøret, hvilket fører til unormale sammentrækninger og problemer med at slappe af i spiserøret og lukkeet i bunden af spiserøret.

Hvad er de mest almindelige symptomer på achalasia?

De mest almindelige symptomer på achalasia inkluderer sværhedsbesvær ved at synke, dårlig mave-følelse efter at have spist, brystsmerter, ufrivillig vægttab og regurgitation af ufordøjet mad op i spiserøret.

Hvordan diagnosticeres achalasia?

Achalasia kan diagnosticeres ved hjælp af forskellige undersøgelser, herunder en bariumsvælning, hvor patienten indtager en bariumopløsning, der synliggøres på røntgenbilleder af spiserøret. En esophagoskopi, hvor en fleksibel slange indsættes gennem mund eller næse for at undersøge spiserøret, kan også anvendes til at diagnosticere tilstanden.

Hvordan behandles achalasia?

Behandlingen af achalasia fokuserer på at lette passage af mad og væske gennem spiserøret. Dette kan gøres ved hjælp af muskelafslappende medicin, der afslapper spiserøret, eller ved at udvide spiserøret gennem et endoskopisk ballonkateter eller en kirurgisk procedure kaldet en Heller myotomi.

Hvad er muskelafslappende medicin?

Muskelafslappende medicin, såsom nitrater eller calciumkanalblokkere, tages oralt og hjælper med at afslappe spiserørets muskler, hvilket letter passage af mad og væske.

Hvad er en endoskopisk ballonudvidelse?

En endoskopisk ballonudvidelse er en procedure, hvor en lille ballon indsættes i spiserøret og derefter oppustes for at udvide den indsnævrede del af spiserøret og gøre det lettere for mad og væske at passere.

Hvad er en Heller myotomi?

En Heller myotomi er en kirurgisk procedure, hvor spiserørets muskler på bunden af spiserøret skæres for at lette passage af mad og væske. Dette kan gøres åbent eller laparoskopisk.

Er der nogen bivirkninger ved behandlingen af achalasia?

Muskelafslappende medicin kan have bivirkninger som hovedpine, svimmelhed og nedsat blodtryk. Endoskopisk ballonudvidelse kan forårsage midlertidige smerter og ubehag i spiserøret. Heller myotomi kan medføre risiko for infektion, blødning og perforering af spiserøret, selvom det er en sjælden bivirkning.

Hvad er prognosen for personer med achalasia?

Prognosen for personer med achalasia er generelt god, især med tidlig diagnose og behandling. Symptomer kan i nogle tilfælde forbedres eller forsvinde helt, selvom der kan være behov for regelmæssig opfølgning og behandling for at kontrollere tilstanden på lang sigt.

Andre populære artikler: Ligadura de trompas: En dybdegående artikel om en kirurgisk sterilisationsprocedure • Myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome (ME/CFS) • Afasia – symptomer og årsager • Ventetider på Mayo Clinic Connect • Mayo Clinic Department of Ophthalmology – Kliniske forsøg • Progestin (Oral Route, Parenteral Route, Vaginal Route) Inden Brug • Back pain – Læger og afdelinger • Henry Plummer | Mayo Clinic Historie • Chlorpropamid (Oral Rute) Bivirkninger • Senos paranasales sanos • Indledning • High blood pressure (hypertension) – Læger og specialer • Biotin (Oral Route) Beskrivelse og Brandnavn • Endometriose – Diagnose og behandling • Pene curvo – en dybdegående analyse af fænomenet • Høj blodtryk – Symptomer • Universal bloddonortype: Findes der noget sådant? • Embarazo semana a semana – Guide til en sund graviditet • Erlotinib (Oral Route) Bivirkninger • Brimonidin (Ophthalmic Route) Korrekt Brug